6.
dec

A-truppen

Vi søger en visionær assistenttræner med en moderne tilgang til fodbolden

Da vores tidligere assistenttræner fik et tilbud han ikke kunne sige nej til, står vi nu med en åben plads på sidelinjen med cheftræner, Jack Majgaard.

FC Roskilde er en ny klub, hvor vi ønsker at sende folk videre til større adresser, når mulighederne byder sig - både blandt vores spillere og trænere.


Hvem er FC Roskilde?

Vores spillestil bygger på idéen om, at vi gerne vil kontrollere alle kampe vi er med i. Vi arbejder på, at være gennemtrænet i alle faser af spillet.

Det kræver, at vi skaber spillere som er gode til at forstå spillet - derfor er vores træningsmiljø rigtig vigtig for os. Det er her vi skaber fremtidens resultater og spillere.


Hvad forventer vi?

Vi har 4 eftermiddags træningspas ugentligt + en kamp, hvorfor vi forventer, at du kan være med hver gang. Vores nye assistenttræner skal være en struktureret holdspiller, der kan træffe beslutninger og samtidig er løsningsorienteret. Fodboldbranchen er krævende og vi forventer derfor, at du kan arbejde med deadlines under tidspres.

En DBU-uddannelse er ikke et must, men vi forventer, at du har en stor fodboldfaglig viden, tager ansvar for dine opgaver og derudover har gode menneskelige egenskaber.


Arbejdsopgaver

Dine opgaver i FC Roskilde vil primært bestå i:

- Daglig træning på banen
- Coaching - hold som individuelt
- Medansvar for dødbolde
- Opvarmning til kamp
- Medansvar for analyse af modstander, både på video og live
- Videoanalyse af egne spillere, samt hele holdet

Det er en fordel, hvis du har arbejdet med:

- XPS-Sideline, Wyscout & VEO
- Seniorspillere - gerne på divisionsniveau
- Uddannelse på det fysiske eller mentale område

Lyder det som noget for dig eller en du kender, så tøv ikke med at tage fat i vores Manager, Jack Majgaard på mail jackmajgaard@yahoo.dk.


Sidste frist for ansøgning er d. 20. december, men vi holder løbende samtaler med eventuelle kandidater.