4.
janu

A-truppen

Winkel i FCR til sommeren 2025

Forberedelserne frem mod forårssæsonen er i fuld gang & endnu en forlængelse er underskrevet. FC Roskilde har forlænget kontrakten med 19-årige Marc Winkel, således at aftalen nu løber frem til sommeren 2025.

Marc Winkel glæder sig til at opleve endnu mere med FC Roskilde:
“Siden jeg kom til klubben i september, har jeg været super glad for alle drengene og måden klubben bliver drevet på. Jeg er glad for, at alt udenfor banen spiller og at man kan holde fokus på fodbolden. Jeg har forlænget, fordi jeg er spændt på setuppet og hvad der sker i fremtiden. Jeg har forventninger om, at jeg kan lægge yderligere på og udvikle mig selv og mit spil - jeg synes allerede, at jeg har rykket mig meget. Der er ingen tvivl om, at jeg håber på at rykke op med FC Roskilde, det er det jeg går efter. Der er hård konkurrence om pladserne i offensiven, hvilket er fedt - men jeg går selvfølgelig efter at bide mig fast.”

Anders Theil, der er sportschef i FC Roskilde, udtaler:
“Vi hentede Winkel i Fremad Amager på den sidste dag i transfervinduet, hvor vi også mødte Fremad Amager. Han er faldet godt til de seneste måneder og har spillet mere end vi havde forventet - blandt andet derfor har vi valgt at forlænge hans kontrakt. Han kan både dække backs og kanter, hvilket giver os flere muligheder. Han er en aggressiv og udfordrende spiller, der ved hvor målet står - han har god fart og et virkelig godt spark. Vi glæder os til at se, hvad det kan blive til.”