3.
jan
A-truppen
3.
jan
A-truppen
Den unge midtbanespiller, der primært har spillet for U19-mandskabet i efteråret, fortsætter frem til sommeren 2024.
Hovedpersonen selv ser frem til at fortsætte udviklingen i et godt miljø:
“Først og fremmest så synes jeg, at miljøet er godt og inspirerende - der er et godt udgangspunkt for udvikling, om så det er med U19 eller senior. Der er en seriøsitet omkring setuppet, som jeg godt kan lide. Man kan mærke, at det er en klub i udvikling og på vej i den rigtige retning. Jeg føler mig udfordret hver gang jeg møder ind, der er høje ambitioner og vilje til at ville opnå ting. Det er godt for min udvikling, som jeg allerede føler har været god. Jeg har trænet med førsteholdet og spillet kampe for U19, hvilket har været en god start på senior-miljøet for mig. Der har hele tiden været en god plan for mig og jeg føler, at jeg er blevet taget seriøst. I den kommende halvsæson håber jeg på at komme tættere på spilminutter for førsteholdet - indtil da, vil jeg kæmpe til træning og for U19-mandskabet.”
Sportschef i FC Roskilde, Anders Theil, sætter ord på forlængelsen:
“Zachariassen har været med siden i sommer, og har spillet en del på elitens U19-mandskab. Man kan tydeligt mærke, om unge spillere falder til - og det må man sige, at han har gjort. Han arbejder stenhårdt og kan dække både 6’er og 8’er positionen. Han præstationer på træningsbanen har gjort, at vi har valgt at beholde ham i truppen frem til sommer. Det er altid spændende med unge spillere, om de kan tage det sidste skridt. Zachariassen har et godt overblik og læser spillet godt - og så har han fyldt godt på fysisk.”